Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives

Aktuelt

Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. Vi har en metode for det og nogle designprincipper.

Vi har i Almenr sammen med 42 familier skabt landsbyen Fridlev igennem de sidste to år, og familierne er flyttet ind i denne sensommer og efterår. I hele processen med at designe bofællesskabet Fridlev ved Hvalsø har vi konsekvent fulgt nogle simple designprincipper inspireret af især Jan Gehls og Christopher Alexandersforskning i menneskelige byrum.  

Allerede fra dag ét har Fridlevs menneskenære designtilgang skabt værdi for beboernes hverdag, hvor fællesskabet kommer helt naturligt. Beboerne går ud og ind ad hinandens døre, arrangerer aktiviteter og fællesspisning, og børnene har fået en stærk og udvidet familie. Drømmene for det nye fællesskab har været - og er - store, og allerede nu realiseres de!     

Fra menneskefjendsk til menneskevenligt  

"Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. Det deprimerende er, at erfaringen ofte ikke omsættes i megen by- og ejendomsudvikling. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Selvom langt de fleste byplanlæggere og arkitekter vitterligt ønsker at skabe menneskevenlige byrum – og modernismekritikken forlængst er slået igennem, så er det slående, hvor svært det tilsyneladende er for moderne byplanlægning at gøre op med de dominerende paradigmer styret af økonomisk effektivitet, bilerne, industrialisering og rationel planlægning.   

Resultatet er igen og igen bylandskaber domineret af grids og ensformighed, der er meget lidt menneskelig, og asfaltbelagte veje, der modarbejder fodgængeraktivitet og undertrykker menneskelig interaktion. Offentlige rum bliver alt for ofte sterile miljøer, hvor den vitalitet og varme, der er afgørende for opbygningen af fællesskab, mangler.  

Men det behøver ikke at være sådan. Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer.  

Fem designprincipper til menneskebyer  

Her er eksempler på fem af vores designprincipper i Bofællesskabet Fridlev og vores andre kommende landsbyer:

1. Vi sender bilerne ud af byrummet

Når vi spørger Almenrs medlemmer (og det gør vi hele tiden) viser det entydigt, at de ønsker, at byrummene skal være fodgængernes, børnenes, dyrenes, planternes – ikke f.eks. bilernes. Vi har også lavet en række studier i landsbyer i ind- og udland i, hvad der skaber gode byrum, og tilsvarende har Gehl altid understreget nødvendigheden af gader og offentlige områder designet med fodgængere for øje, så de fremmer gangbarhed, sikkerhed og social samhørighed. Og Alexander har undersøgt designmønstre, der opmuntrer til fælles oplevelser baseret på kroppen og mødet mellem mennesker.   

Det handler elementært om at skabe menneskelige forbindelser, og det enkle greb i Fridlev – at flytte asfalten og bilerne væk fra rummene mellem husene – skaber plads til et vildere landskab, hvor det er rart og smukt at opholde sig. Fridlevs bevarede bakkelandskab giver plads til amorfe og skæve pladser og talrige kroge og små steder, der indbyder til møder. Det giver plads til tryg leg og gummistøvler. Og det giver plads til planter og natur midt i landsbyen. 

2. Vi fokuserer på intimitet og den menneskelige skala

I byggeprogrammet for Fridlev har vi omsat både Gehls og Alexanders pointer om den lille (menneskelige) skala og sociologisk forskning i robuste fællesskaber. Landsbyens tre gårdrum med 10-15 huse hver skaber små hverdagsrum med tryghed og overskuelighed, og alle huse har semiprivate overgangszoner til gården med terrasser eller små forhaver, som forskningen viser, skaber en tryggere og bedre interaktion blandt beboerne. Og ved at give plads til mange forskellige farver på husene opnår vi personlig identitet og genkendelse.  

3. Vi skaber en blandet by

En af Gehls pointer er opgøret med ”bomaskinen” og den modernistiske adskillelse af boligområder fra andre funktioner. I stedet skal vi designe vitale og varierede byrum med mange funktioner. I Fridlev har vi integreret værksteder, fælleskontorer og arbejdsrum, kreative rum og andre funktioner midt i landsbyen og i alle gårdrum. Der er således i Fridlev f.eks. ikke kun det ene klassiske ”forsamlingshus”, men en lang række huse, rum og funktioner – både indendørs og udendørs.   

4. Vi skaber sammen med beboerne

Gehl er en stærk fortaler for, at inddragelse af lokalsamfundet og dets medlemmer i design- og planlægningsprocessen er afgørende for menneskecentrerede byer. Der er også generelt stor enighed om, at de mennesker, der bebor en by, aktivt bør deltage i at forme dens fremtid. Men virkeligheden er en ganske anden og borgerinddragelse bliver alt for ofte en tyndfernis uden konsekvens.

"I Fridlev (og i alle Almenrs bygge- og bofællesskaber) har vi det radikale princip om, at slutbrugerne – de konkrete familier, der skal bo i landsbyen – er med designere hele vejen!" Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Konkret er de også økonomiske interessenter i byggefællesselskabet, hvilket giver mulighed for langt flere vidtgående løsninger som f.eks. brug af bæredygtige materialer og genbrug. 

5. Vi bruger naturen som en meddesigner

Alexander taler om betydningen af stedets ånd, og i Fridlev er naturen og landskabet en vigtig del af fortællingen. En observation, vi har taget med, er, at landskabsarkitekter er gode til at tage udgangspunkt i rummet mellem husene fremfor husene. Inspirator er SLA’s Stig L. Andersen, som har vist, hvordan naturens skabelsesproces i sig selv kan guide levedygtige – og ja – ”naturlige” byrum. I Fridlev er det bl.a. omsat til et designkrav om at respektere koterne på den kuperende grund – frem for som normalt - at udjævne grunden, så der kan bygges mere rationelt. Det har skabt en langt smukkere organisk landsby og et levende, legende byrum mellem husene, som både børn og voksne allerede under byggeriet har indtaget.  

Alt det her kræver naturligvis, at vores leverandører er med på design-principperne! Her er vi så heldige, at vores byggepartner Enemærke&Petersen, og arkitekter i f.eks. LOOP (Fridlev), EFFEKT (Sjællandsk Muld) og Vandkunsten (ny landsby i Vejle) i den grad deler vores tilgang.

"De fleste er nemlig enige i, at byer skal være for mennesker og ikke maskiner. Så lad os dele metoder, der kan hjælpe os til at realisere designs, der skaber liv og fællesskaber. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. Vi har en metode for det og nogle designprincipper.

Vi har i Almenr sammen med 42 familier skabt landsbyen Fridlev igennem de sidste to år, og familierne er flyttet ind i denne sensommer og efterår. I hele processen med at designe bofællesskabet Fridlev ved Hvalsø har vi konsekvent fulgt nogle simple designprincipper inspireret af især Jan Gehls og Christopher Alexandersforskning i menneskelige byrum.  

Allerede fra dag ét har Fridlevs menneskenære designtilgang skabt værdi for beboernes hverdag, hvor fællesskabet kommer helt naturligt. Beboerne går ud og ind ad hinandens døre, arrangerer aktiviteter og fællesspisning, og børnene har fået en stærk og udvidet familie. Drømmene for det nye fællesskab har været - og er - store, og allerede nu realiseres de!     

Fra menneskefjendsk til menneskevenligt  

"Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. Det deprimerende er, at erfaringen ofte ikke omsættes i megen by- og ejendomsudvikling. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Selvom langt de fleste byplanlæggere og arkitekter vitterligt ønsker at skabe menneskevenlige byrum – og modernismekritikken forlængst er slået igennem, så er det slående, hvor svært det tilsyneladende er for moderne byplanlægning at gøre op med de dominerende paradigmer styret af økonomisk effektivitet, bilerne, industrialisering og rationel planlægning.   

Resultatet er igen og igen bylandskaber domineret af grids og ensformighed, der er meget lidt menneskelig, og asfaltbelagte veje, der modarbejder fodgængeraktivitet og undertrykker menneskelig interaktion. Offentlige rum bliver alt for ofte sterile miljøer, hvor den vitalitet og varme, der er afgørende for opbygningen af fællesskab, mangler.  

Men det behøver ikke at være sådan. Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer.  

Fem designprincipper til menneskebyer  

Her er eksempler på fem af vores designprincipper i Bofællesskabet Fridlev og vores andre kommende landsbyer:

1. Vi sender bilerne ud af byrummet

Når vi spørger Almenrs medlemmer (og det gør vi hele tiden) viser det entydigt, at de ønsker, at byrummene skal være fodgængernes, børnenes, dyrenes, planternes – ikke f.eks. bilernes. Vi har også lavet en række studier i landsbyer i ind- og udland i, hvad der skaber gode byrum, og tilsvarende har Gehl altid understreget nødvendigheden af gader og offentlige områder designet med fodgængere for øje, så de fremmer gangbarhed, sikkerhed og social samhørighed. Og Alexander har undersøgt designmønstre, der opmuntrer til fælles oplevelser baseret på kroppen og mødet mellem mennesker.   

Det handler elementært om at skabe menneskelige forbindelser, og det enkle greb i Fridlev – at flytte asfalten og bilerne væk fra rummene mellem husene – skaber plads til et vildere landskab, hvor det er rart og smukt at opholde sig. Fridlevs bevarede bakkelandskab giver plads til amorfe og skæve pladser og talrige kroge og små steder, der indbyder til møder. Det giver plads til tryg leg og gummistøvler. Og det giver plads til planter og natur midt i landsbyen. 

2. Vi fokuserer på intimitet og den menneskelige skala

I byggeprogrammet for Fridlev har vi omsat både Gehls og Alexanders pointer om den lille (menneskelige) skala og sociologisk forskning i robuste fællesskaber. Landsbyens tre gårdrum med 10-15 huse hver skaber små hverdagsrum med tryghed og overskuelighed, og alle huse har semiprivate overgangszoner til gården med terrasser eller små forhaver, som forskningen viser, skaber en tryggere og bedre interaktion blandt beboerne. Og ved at give plads til mange forskellige farver på husene opnår vi personlig identitet og genkendelse.  

3. Vi skaber en blandet by

En af Gehls pointer er opgøret med ”bomaskinen” og den modernistiske adskillelse af boligområder fra andre funktioner. I stedet skal vi designe vitale og varierede byrum med mange funktioner. I Fridlev har vi integreret værksteder, fælleskontorer og arbejdsrum, kreative rum og andre funktioner midt i landsbyen og i alle gårdrum. Der er således i Fridlev f.eks. ikke kun det ene klassiske ”forsamlingshus”, men en lang række huse, rum og funktioner – både indendørs og udendørs.   

4. Vi skaber sammen med beboerne

Gehl er en stærk fortaler for, at inddragelse af lokalsamfundet og dets medlemmer i design- og planlægningsprocessen er afgørende for menneskecentrerede byer. Der er også generelt stor enighed om, at de mennesker, der bebor en by, aktivt bør deltage i at forme dens fremtid. Men virkeligheden er en ganske anden og borgerinddragelse bliver alt for ofte en tyndfernis uden konsekvens.

"I Fridlev (og i alle Almenrs bygge- og bofællesskaber) har vi det radikale princip om, at slutbrugerne – de konkrete familier, der skal bo i landsbyen – er med designere hele vejen!" Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Konkret er de også økonomiske interessenter i byggefællesselskabet, hvilket giver mulighed for langt flere vidtgående løsninger som f.eks. brug af bæredygtige materialer og genbrug. 

5. Vi bruger naturen som en meddesigner

Alexander taler om betydningen af stedets ånd, og i Fridlev er naturen og landskabet en vigtig del af fortællingen. En observation, vi har taget med, er, at landskabsarkitekter er gode til at tage udgangspunkt i rummet mellem husene fremfor husene. Inspirator er SLA’s Stig L. Andersen, som har vist, hvordan naturens skabelsesproces i sig selv kan guide levedygtige – og ja – ”naturlige” byrum. I Fridlev er det bl.a. omsat til et designkrav om at respektere koterne på den kuperende grund – frem for som normalt - at udjævne grunden, så der kan bygges mere rationelt. Det har skabt en langt smukkere organisk landsby og et levende, legende byrum mellem husene, som både børn og voksne allerede under byggeriet har indtaget.  

Alt det her kræver naturligvis, at vores leverandører er med på design-principperne! Her er vi så heldige, at vores byggepartner Enemærke&Petersen, og arkitekter i f.eks. LOOP (Fridlev), EFFEKT (Sjællandsk Muld) og Vandkunsten (ny landsby i Vejle) i den grad deler vores tilgang.

"De fleste er nemlig enige i, at byer skal være for mennesker og ikke maskiner. Så lad os dele metoder, der kan hjælpe os til at realisere designs, der skaber liv og fællesskaber. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se mere

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme

Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives

Aktuelt

Tema

Fælles-
skaber

Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives

Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. Vi har en metode for det og nogle designprincipper.

Vi har i Almenr sammen med 42 familier skabt landsbyen Fridlev igennem de sidste to år, og familierne er flyttet ind i denne sensommer og efterår. I hele processen med at designe bofællesskabet Fridlev ved Hvalsø har vi konsekvent fulgt nogle simple designprincipper inspireret af især Jan Gehls og Christopher Alexandersforskning i menneskelige byrum.  

Allerede fra dag ét har Fridlevs menneskenære designtilgang skabt værdi for beboernes hverdag, hvor fællesskabet kommer helt naturligt. Beboerne går ud og ind ad hinandens døre, arrangerer aktiviteter og fællesspisning, og børnene har fået en stærk og udvidet familie. Drømmene for det nye fællesskab har været - og er - store, og allerede nu realiseres de!     

Fra menneskefjendsk til menneskevenligt  

"Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. Det deprimerende er, at erfaringen ofte ikke omsættes i megen by- og ejendomsudvikling. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Selvom langt de fleste byplanlæggere og arkitekter vitterligt ønsker at skabe menneskevenlige byrum – og modernismekritikken forlængst er slået igennem, så er det slående, hvor svært det tilsyneladende er for moderne byplanlægning at gøre op med de dominerende paradigmer styret af økonomisk effektivitet, bilerne, industrialisering og rationel planlægning.   

Resultatet er igen og igen bylandskaber domineret af grids og ensformighed, der er meget lidt menneskelig, og asfaltbelagte veje, der modarbejder fodgængeraktivitet og undertrykker menneskelig interaktion. Offentlige rum bliver alt for ofte sterile miljøer, hvor den vitalitet og varme, der er afgørende for opbygningen af fællesskab, mangler.  

Men det behøver ikke at være sådan. Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer.  

Fem designprincipper til menneskebyer  

Her er eksempler på fem af vores designprincipper i Bofællesskabet Fridlev og vores andre kommende landsbyer:

1. Vi sender bilerne ud af byrummet

Når vi spørger Almenrs medlemmer (og det gør vi hele tiden) viser det entydigt, at de ønsker, at byrummene skal være fodgængernes, børnenes, dyrenes, planternes – ikke f.eks. bilernes. Vi har også lavet en række studier i landsbyer i ind- og udland i, hvad der skaber gode byrum, og tilsvarende har Gehl altid understreget nødvendigheden af gader og offentlige områder designet med fodgængere for øje, så de fremmer gangbarhed, sikkerhed og social samhørighed. Og Alexander har undersøgt designmønstre, der opmuntrer til fælles oplevelser baseret på kroppen og mødet mellem mennesker.   

Det handler elementært om at skabe menneskelige forbindelser, og det enkle greb i Fridlev – at flytte asfalten og bilerne væk fra rummene mellem husene – skaber plads til et vildere landskab, hvor det er rart og smukt at opholde sig. Fridlevs bevarede bakkelandskab giver plads til amorfe og skæve pladser og talrige kroge og små steder, der indbyder til møder. Det giver plads til tryg leg og gummistøvler. Og det giver plads til planter og natur midt i landsbyen. 

2. Vi fokuserer på intimitet og den menneskelige skala

I byggeprogrammet for Fridlev har vi omsat både Gehls og Alexanders pointer om den lille (menneskelige) skala og sociologisk forskning i robuste fællesskaber. Landsbyens tre gårdrum med 10-15 huse hver skaber små hverdagsrum med tryghed og overskuelighed, og alle huse har semiprivate overgangszoner til gården med terrasser eller små forhaver, som forskningen viser, skaber en tryggere og bedre interaktion blandt beboerne. Og ved at give plads til mange forskellige farver på husene opnår vi personlig identitet og genkendelse.  

3. Vi skaber en blandet by

En af Gehls pointer er opgøret med ”bomaskinen” og den modernistiske adskillelse af boligområder fra andre funktioner. I stedet skal vi designe vitale og varierede byrum med mange funktioner. I Fridlev har vi integreret værksteder, fælleskontorer og arbejdsrum, kreative rum og andre funktioner midt i landsbyen og i alle gårdrum. Der er således i Fridlev f.eks. ikke kun det ene klassiske ”forsamlingshus”, men en lang række huse, rum og funktioner – både indendørs og udendørs.   

4. Vi skaber sammen med beboerne

Gehl er en stærk fortaler for, at inddragelse af lokalsamfundet og dets medlemmer i design- og planlægningsprocessen er afgørende for menneskecentrerede byer. Der er også generelt stor enighed om, at de mennesker, der bebor en by, aktivt bør deltage i at forme dens fremtid. Men virkeligheden er en ganske anden og borgerinddragelse bliver alt for ofte en tyndfernis uden konsekvens.

"I Fridlev (og i alle Almenrs bygge- og bofællesskaber) har vi det radikale princip om, at slutbrugerne – de konkrete familier, der skal bo i landsbyen – er med designere hele vejen!" Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Konkret er de også økonomiske interessenter i byggefællesselskabet, hvilket giver mulighed for langt flere vidtgående løsninger som f.eks. brug af bæredygtige materialer og genbrug. 

5. Vi bruger naturen som en meddesigner

Alexander taler om betydningen af stedets ånd, og i Fridlev er naturen og landskabet en vigtig del af fortællingen. En observation, vi har taget med, er, at landskabsarkitekter er gode til at tage udgangspunkt i rummet mellem husene fremfor husene. Inspirator er SLA’s Stig L. Andersen, som har vist, hvordan naturens skabelsesproces i sig selv kan guide levedygtige – og ja – ”naturlige” byrum. I Fridlev er det bl.a. omsat til et designkrav om at respektere koterne på den kuperende grund – frem for som normalt - at udjævne grunden, så der kan bygges mere rationelt. Det har skabt en langt smukkere organisk landsby og et levende, legende byrum mellem husene, som både børn og voksne allerede under byggeriet har indtaget.  

Alt det her kræver naturligvis, at vores leverandører er med på design-principperne! Her er vi så heldige, at vores byggepartner Enemærke&Petersen, og arkitekter i f.eks. LOOP (Fridlev), EFFEKT (Sjællandsk Muld) og Vandkunsten (ny landsby i Vejle) i den grad deler vores tilgang.

"De fleste er nemlig enige i, at byer skal være for mennesker og ikke maskiner. Så lad os dele metoder, der kan hjælpe os til at realisere designs, der skaber liv og fællesskaber. " Lars Lundbye, stiftende partner, Almenr.

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme